Pludselig var den der!

Ideen om at skrive en bog om Integrativ Dynamisk Psykoterapi – i kort tale ID-Psykoterapi - som vi, der har skrevet denne bog, er så optaget af.
Da ideen først var opstået, meldte en flok skrivelystne entusiaster fra ID-Psykoterapeutisk Forening sig. Alle med et fælles ønske om at fortælle andre, hvad de brænder for og hvad de gør når de giver psykoterapi.

Nu, tre års fokuseret samarbejde og mange inspirerende tankeudvekslinger senere, er bogen færdig.

Vi har kaldt bogen for Trædesten. Vi arbejder ud fra syv forskellige psykoterapeutiske grundprincipper og vi opfatter hver af dem som en trædesten, der hjælper os, i livet og i terapien. Det fortæller vi om i hvert af de kapitler, som bogen består af.

Bogens røde tråd er ID-Psykoterapi. Psykoterapi handler altid om at støtte klienter i at få et bedre liv. Denne bog handler især om, hvordan vi seks ID-Psykoterapeuter griber det an, når vi har klienter i terapi og hvilke tanker vi gør os om det.



Receptionen gik over alt forventning! Tak for støtte og opmærksomhed til familie, venner og kolleger. Se billederne her.